Indhold

Indhold

 

Du skal være indstillet på, at når du bor på Lindebakken, siger du også JA til at være en samfundsborger. Det vil sige, du skal være indstillet på at arbejde med din personlige udvikling og derved få en større forståelse for dine omgivelser og dig selv.

Du har alle muligheder for at få en succesfuld fremtid. Der vil være udfordringer undervejs og dem hjælper vi dig med.

Allerede nu har du mange strategier for, hvordan du klarer forskellige opgaver og situationer. Du vil også finde ud af, at der er mange situationer, hvor du har brug for nye strategier. Alt sammen er det en del af det at være menneske. For at udvikle os og klare os i samfundet laver vi som unge (og gamle) hele tiden nye strategier.

Det at flytte på Lindebakken er en del af din selvstændighedsproces. Vi vejleder dig, så du kan få en lettere hverdag, når du skal bo helt for dig selv.

Personalet, som også fungerer som personlig vejleder/kontaktperson og mentor for den enkelte, vil samarbejde med dig omkring indkøb, rengøring, tøjvask, madlavning, økonomistyring, socialisering, motion, selvforståelse, job og uddannelse.

  

Vi hjælper dig med at udvikle færdigheder indenfor:

•Planlægning. Det kan omhandle tand- og lægebesøg, psykolog, psykiater, møder med sagsbehandler, indkøb m.m.

•Organisering. Det kan være at få organiseret sin dagligdag i forhold til arbejde, skole, madlavning, komme op om morgenen, lektier m.m.

•Selvforståelse. Vi vil give dig indsigt i og hjælp til at forstå dig selv og andre samt lære at mestre din egen dagligdag og dit liv. 

 

Der er husmøde en gang om måneden, hvor det er obligatorisk at deltage. På husmødet planlægger vi den kommende måneds eventuelle aktiviteter, og på disse møder kan du komme med de ting du har på hjerte. 

Når du bor på Lindebakken, har du også mulighed for at deltage i Tirsdagklubben, som er et led i den sociale træning. Klubben holder til på Gydevang 2B, 3450 Allerød. Vi mødes hver tirsdag aften til spisning og forskellige fælles aktiviteter. Du har ligeledes mulighed for at modtage et gratis træningskort til Fitness World.

Lindebakken er ikke bare 4 individuelle lejemål men også et fælleskab. En del af fællesskabet er også at man respekterer og anerkender hinanden, og der skal være plads til alle. Det er nødvendigt at tage hensyn til sine naboer.

Søg på hjemmesiden

Det sker her...!

Klubaften

Klubaften er gældende hver tirsdag aften, hele året rundt og er i tidsrummet kl. 17-20.30.
Læs mere

Her finder du os!

gydevang

Kontakt Fremtiden Nord Syd

 

Har du spørgsmål eller andet der vedrører Fremtiden Nord Syd kontakt gerne på nedenstående.

Gydevang 2B

3450 Allerød

+45  4081 8462 - Frank Deela

+45 2624 9051 - Karsten Budek

 Mail